Business i Lyngby Taarbæk: Letbane, supercykelsti og en lavere erhvervsplacering
September 2026 var præget af flere erhvervsrelevante begivenheder i Lyngby Taarbæk Kommune. Letbanen var kommet i fuld drift, Lyngby Station var blevet den mest benyttede station på hele strækningen, og en ny supercykelsti langs Ring 3-ruten var blevet åbnet. Samtidig satte en ny måling fra Dansk Industri fokus på kommunens stærke uddannelses- og arbejdskraftprofil, men også på virksomhedernes vurdering af dialogen med kommunen.
Kort overblik
Den kollektive trafik var et centralt tema i september. En måned efter åbningen af Letbanens fulde strækning rejste omkring 24.000 passagerer med letbanen på en almindelig hverdag. Det var dobbelt så mange som forventet, og Lyngby Station var den mest benyttede station på hele strækningen. For virksomheder i Lyngby Taarbæk Kommune havde udviklingen betydning for adgangen til arbejdspladser, uddannelsesmiljøer og kundeområder langs Ring 3.
Den 22. september blev Ring 3-Supercykelstiruten officielt åbnet. Ruten løb langs den nyåbnede letbane og gav cyklister en sammenhængende forbindelse gennem et område med både erhverv, uddannelsesinstitutioner og boligområder. Den kombinerede transportløsning gjorde mobilitet til et fælles tema for virksomheder, medarbejdere og studerende i kommunen.
September bød også på en erhvervspolitisk diskussion. Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed placerede Lyngby Taarbæk Kommune som nummer 57, mod nummer 46 året før. Kommunen lå fortsat stærkt på uddannelse og arbejdskraft, mens vurderingen af dialogen mellem virksomheder og kommune trak ned.
- Letbanens fulde strækning havde i september omkring 24.000 daglige passagerer.
- Lyngby Station var den mest benyttede letbanestation på strækningen.
- Ring 3-Supercykelstiruten blev åbnet officielt den 22. september.
- Lyngby Taarbæk Kommune faldt fra plads 46 til plads 57 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.
Letbanen gav Lyngby Station en central rolle
Letbanens fulde drift blev i september fulgt af passagertal, der lå væsentligt over den oprindelige forventning. Omkring 24.000 passagerer brugte letbanen på en almindelig hverdag, og tallet var dobbelt så højt som forventet. Lyngby Station havde det højeste passagertal på hele strækningen. Det gjorde stationen til et vigtigt trafikalt knudepunkt for den lokale arbejdsmarkedsregion.
For erhvervslivet i Lyngby Taarbæk Kommune var stationens placering vigtig, fordi Lyngby samtidig rummede et stort uddannelses- og forskningsmiljø samt kontor- og handelsområder. En høj anvendelse af stationen gav medarbejdere, studerende, kunder og samarbejdspartnere en direkte forbindelse til kommunen. Letbanen ændrede dermed ikke blot transportmønstret, men understøttede også tilgængeligheden til lokale virksomheder og institutioner.
Den høje passageranvendelse var registreret allerede en måned efter åbningen af hele strækningen. Oplysningen gav et konkret billede af den tidlige efterspørgsel efter forbindelsen, men sagde ikke i sig selv noget om den langsigtede effekt på byudvikling eller etableringer. For september var den dokumenterede betydning især, at Lyngby Station havde fået en markant rolle i den daglige regionale transport.
Supercykelsti koblede transport og arbejdsmarked
Ring 3-Supercykelstiruten blev åbnet officielt tirsdag den 22. september. Ruten fulgte den nyåbnede letbane og skabte en cykelforbindelse langs samme regionale akse. Den gav pendlere et alternativ til bil og kollektiv trafik og bandt kommunens lokale forbindelser sammen med en længere rute gennem hovedstadsområdet.
For arbejdspladser i Lyngby Taarbæk Kommune var den nye cykelinfrastruktur relevant på flere niveauer. Medarbejdere kunne få flere transportmuligheder til og fra arbejdspladsen, mens virksomheder kunne rekruttere fra et større opland uden at være afhængige af én transportform. Samspillet mellem letbane og supercykelsti var særligt relevant i et område, hvor uddannelse, forskning og erhverv lå tæt på hinanden.
Åbningen fandt sted i samme måned, som letbanens fulde strækning blev fulgt af høje passagertal. De to begivenheder pegede på en samlet udbygning af mobiliteten omkring Ring 3, men kilderne dokumenterede ikke konkrete ændringer i virksomhedernes omsætning, huslejer eller beskæftigelse. Den sikre lokale effekt i september var derfor bedre transportadgang for de personer, der arbejdede, studerede eller handlede i kommunen.
Erhvervsvenlighed blev målt lavere end året før
Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed placerede Lyngby Taarbæk Kommune som nummer 57 i 2026. Året før havde kommunen placeret sig som nummer 46. Undersøgelsen omfattede 7.789 virksomheder inden for blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service.
Kommunens styrker lå fortsat på områderne uddannelse og arbejdskraft. Det var væsentligt i en kommune med stærke forbindelser til viden, forskning og teknologibaserede virksomheder. En god adgang til kvalificerede medarbejdere var et konkret konkurrencevilkår for virksomhederne, mens uddannelsesmiljøerne bidrog til rekruttering, praktik, forskning og samarbejde.
Tilbagegangen i den samlede placering blev især knyttet til virksomhedernes møde med kommunen. Kategorien tilfredshed og dialog faldt fra plads 54 til plads 77. Vurderingen af selve dialogen mellem kommunen og erhvervslivet faldt fra plads 68 til plads 82, mens formidlingen af vigtig information faldt fra plads 31 til plads 64.
| Område | Placering i 2026 | Placering året før |
|---|---|---|
| Samlet erhvervsvenlighed | 57 | 46 |
| Tilfredshed og dialog | 77 | 54 |
| Dialog mellem kommune og erhvervsliv | 82 | 68 |
| Formidling af vigtig information | 64 | 31 |
Skatter og virksomhedsvilkår fyldte i vurderingen
Undersøgelsen pegede også på kommunens beskatning af erhvervsejendomme som et forhold, der trak ned. Lyngby Taarbæk Kommune opkrævede en dækningsafgift på 13,1 promille. Sammen med grundskylden gav det en samlet promille på 19,8, og kommunen blev placeret som nummer 90 på dette område i Dansk Industris undersøgelse.
For virksomheder med erhvervsejendomme havde niveauet betydning for de løbende omkostninger ved at eje eller drive ejendom i kommunen. Det gjorde spørgsmålet relevant for både etablerede virksomheder og selskaber, der vurderede investeringer i kontor-, produktions- eller servicefaciliteter. Målingen viste samtidig, at skatteforhold kun var ét element i den samlede vurdering, hvor adgang til arbejdskraft og uddannelse trak i den modsatte retning.
Septembermålingen gav dermed et todelt billede af erhvervsvilkårene. Lyngby Taarbæk Kommune havde stærke forudsætninger inden for talent, uddannelse og arbejdskraft, men virksomhedernes vurdering af den kommunale dialog og informationsformidling var svagere end året før. Det gjorde kontakten mellem kommune og virksomheder til et konkret tema for den lokale erhvervspolitik.
Kommunens erhvervsindsats og lokale arrangementer
Lyngby Taarbæk Kommune udsendte i september et erhvervsnyhedsbrev med information om blandt andet mulighederne for at blive leverandør til Forsvaret, aktiviteter i Science City Lyngby og et møde om biodiversitet og spredningskorridorer. Nyhedsbrevet samlede tilbud og arrangementer, som rettede sig mod virksomheder og aktører i kommunens erhvervs- og vidensmiljø.
Informationen om at blive leverandør til Forsvaret havde en direkte erhvervsmæssig vinkel, fordi virksomheder kunne bruge den til at orientere sig om offentlige indkøb og mulige samarbejder. Science City Lyngby knyttede samtidig kommunens virksomheder sammen med det lokale innovations- og forskningsmiljø. Begge spor var relevante for virksomheder, der søgte nye kunder, samarbejdspartnere eller adgang til specialiseret viden.
Kommunens møde om biodiversitet og spredningskorridorer viste, at lokale erhvervsvilkår også blev behandlet i sammenhæng med arealanvendelse og bymiljø. For virksomheder kunne den type planlægning få betydning gennem regler, byggeprojekter, drift af ejendomme og udvikling af lokalområder. Kilden dokumenterede ikke konkrete nye investeringer som følge af mødet, men den viste, hvilke emner Lyngby Taarbæk Kommune prioriterede i sin erhvervsinformation i september.
September samlede transport, talent og dialog
De vigtigste erhvervshistorier i september havde et fælles geografisk omdrejningspunkt omkring Lyngby Station og Ring 3. Letbanen og supercykelstien forbedrede forbindelserne til kommunen, mens Dansk Industris måling satte fokus på, hvordan virksomhederne oplevede kommunen som myndighed og samarbejdspartner.
Transportdataene var konkrete: omkring 24.000 daglige letbanepassagerer og en placering som den mest benyttede station på strækningen. Erhvervsmålingen var også konkret, men pegede i en anden retning: en samlet placering som nummer 57, stærke resultater for uddannelse og arbejdskraft samt lavere vurderinger af dialog, information og beskatning af erhvervsejendomme.
For det lokale erhvervsliv betød det, at september både bød på bedre fysisk tilgængelighed og en tydelig påmindelse om betydningen af den kommunale service. Virksomhedernes adgang til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere blev styrket af transportforbindelserne, mens kommunens erhvervspolitiske udfordring ifølge målingen især lå i kontakten og kommunikationen med virksomhederne.
